Om os
Vi er grundlagt i 2010 og har lige siden leveret grillcatering til massevis af glade kunder. Navnet ”K.A. Catering & Grill” udspringer af vores to fornavne – Kristian og Andreas. Ideen kom af en stor passion til mad og et godt venskab. Grillen er omdrejningspunktet i virksomheden og vores helt store passion og selv om vi i dag også leverer andet end mad fra grillen, er det her vores speciale ligger. Man tager ikke fejl af den karakteristiske smag af grill og med vores hjemmelavede marinader forsøger vi at give hver enkelt udskæring vores eget særpræg.

Siden starten har vi kontinuerligt fået flere og flere kunder og mange af dem har vi leveret til mere end én gang. Vi får også tit ordrer ind fra gæster til andre arrangementer, så vi tror på vores produkt og måde at gøre tingene på. Der har endnu ikke været én eneste utilfreds kunde og det er vi stolte af. Vi forsøger hele tiden at optimere konceptet og udvikle os og tror på vi hele tiden kan blive bedre. Det vil vi gerne have hjælp til og modtager meget gerne feedback fra kunder og gæster.

Konceptet
Konceptet er helt simpelt, rigeligt med mad af høj kvalitet. I bestemmer selv kød og tilbehør samt om i vil have det grillet af os, grill-selv eller leveret som catering. Vi ved hvor vigtig maden er til et arrangement og derfor gør vi alt for at i bliver tilfredse. Vi mener at mad ikke kun er for smagssansen, men også for de andre sanser. Derfor fokuserer vi på at præsentere maden med øje for detaljen.

Det er vores erfaring at folk ofte spiser mere, når der grilles end ved andre lejligheder. Vi oplever ofte kunder, der spørger om der nu er nok, fordi de tidligere har haft dårlige erfaringer. Derfor sørger vi også for der er rigeligt med kød og tilbehør.

Der er rigtige grillpølser på alle vores menuer. Når der grilles er pølsen altid et stort hit. De går altid godt, selv om der er den flotte pattegris, det lækre marinerede lam eller perfekt stegt oksemørbrad på menuen. Nogle kunder ønsker at fravælge pølserne på menuen, men vi synes i skal overveje det en ekstra gang for pølsen er en klassiker på grillen – men selvfølgelig bestemmer i helt selv.

Børn og unge
Der er ofte børn med til festen og de skal naturligvis ikke betale fuld kuvertpris. Vi har ikke faste regler med børn f.eks. er halv pris eller lignende, idet der kan være stor forskel på hvor meget de spiser. Et lille barn spiser ikke ret meget, mens teenageren sagtens kan spise som de voksne. Derfor lader vi det være op til dig at vurdere hvor mange personer børnene nogenlunde udgør. Vi rådgiver gerne hvis i er i tvivl.

Skal i holde et stort arrangement med flest børn eller opdelt spisning kan vi tilbyde at lave to forskellige menuer, så i for mest muligt for pengene.

Råvarer
Kvaliteten er i fokus og vi benytter kun de friskeste råvarer. Vi har opbygget et samarbejde med faste leverandører, så vi sikrer høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Marinaderne rører vi selv og prøver at give kødet et ekstra særpræg. Vi er især stolte af vores marinade til de marinerede lammeculotter, som har “omvendt” flere, der troede de ikke kunne lide lam.

Økologi ligger os meget på hjertet og for et ekstra tillæg, kan vi opgradere pattegrisen til en økologisk gris (tillæg på kr. 2.000 pr. pattegris). Såfremt i ønsker en ren økologisk menu giver vi meget gerne et tilbud herpå.

Bæredygtighed
Vi benytter grillbriketter lavet på kokosskaller, der er CO2 neutrale. Det gør vi fordi det er de mest miljøvenlige grillbriketter, der samtidig lever op til den temperatur og brændetid vi skal bruge til at sikre dig en god helstegt pattegris.

I den daglige produktion forsøger vi at minimere madspild og brug af for meget emballage.